Uanset om du overvejer parterapi, eller du bare er nysgerrig, om det kun er dig, der tænker på det, eller du allerede har talt med din partner – du er kommet til det rette sted!
Hvis du eller/og din partner har mange tvivl, og det, du læser her, ikke er nok, kan I få en gratis uforpligtende online samtale:
Hvis du endnu ikke har talt med din partner om det, og du ikke ved, hvad han/hun mener om parterapi... Efter min erfaring kan det være en sårbar samtale, og mange følelser kan være på spil for jer begge. Jeg har lavet denne guide, som kan bruges som inspiration og måske hjælpe dig med at være bedre forberedt på en sådan sårbar samtale. Du kan læse den ved at klikke på billedet nedenfor:
FOR HVEM ER PARTERAPI ?
Parterapi er til dig og din partner, som længes efter nærvær og intimitet, ægte kontakt og autentisk dialog.
Måske drømmer du/I om bedre kommunikation – føles det, som om hver gang I taler, handler det mere om at vinde en diskussion, og I lytter ikke rigtig til hinanden?
Oplever I konstant de samme konflikter, de samme skænderier, og til sidst føler I begge, at I sidder fast, er trætte og hjælpeløse?
Måske føler du ikke, du er god nok til din partner, og uanset hvad du gør, virker det som om, du gør det forkert… Måske føler ingen af jer sig værdsat…
Måske oplever du, at I er alt for forskellige, og det skræmmer dig…
Måske føler du dig skyldig, hver gang du gør noget uden din partner, fordi det føles som at tage tid væk fra jeres forhold… Eller måske savner du at tilbringe mere tid sammen… og du synes, din partner ikke prioriterer dig… Måske føler du dig ensom og fortabt i forholdet…
Måske ved du, hvad der ikke fungerer i dit forhold, men du ved ikke, hvordan du skal ændre det, eller hvad du skal gøre anderledes.
I parterapi kan vi sammen skabe det rum, hvor I kommer tættere på hinanden, hvor I kan dele det, I går med hver især. I har desuden mulighed for at få et par-tjek og finde ud af, hvordan I har det med hinanden her og nu.
ER DET VÆRD AT GÅ I PARTERAPI ? KAN DET BETALE SIG ?
Det er et spørgsmål, som kun du og din partner kan svare på.
Jeg vil ikke lyve – parterapi kan være udfordrende, kan være skræmmende. Det er hårdt arbejde.
Jeg mener, at parterapi er nødvendig, hvis I ønsker et meningsfuldt forhold, et forhold der trives, et hvor I føler jer trygge, og hvor I støtter hinanden ved at have friheden til at være den I er som individer med integritet, båret af et gensidigt partnerskab (ikke ved at klamre jer til hinanden).
Parterapi er også et valg – et aktivt valg – det kræver engagement (I investerer tid og penge i det – I forpligter jer til at gøre arbejdet og tage det seriøst).
Jeg ved, at det er muligt at forbedre, vokse og heale i et forhold, og jeg ved også, hvor berigende og vigtigt forholdet til vores partner kan være for vores egen trivsel. Derfor vælger jeg at arbejde med par og hjælpe dem med at nå det punkt, hvor begge partnere trives i deres forhold. Og jeg vil gerne hjælpe dig også.
Hvis du og din partner vælger at arbejde med mig – vil I lære hinanden bedre at kende gennem at lytte og være nysgerrige, I vil lære mere om, hvad der foregår, når I havner i destruktive konflikter, I vil skifte fra at bebrejde og skændes om, hvem der har ret, til at anerkende hinanden, være i de svære samtaler og acceptere jeres forskelle. Desuden vil I lære mere om jer selv, og I vil lære at tage ansvar for jeres egne tanker, følelser, oplevelser – og ikke lægge det over på jeres partners skuldre – hvilket er en forudsætning for et sundt forhold.
Hvis du ønsker at blive inspireret af andres erfaringer, kan du læse nogle udtalelser fra mine tidligere klienter her.
Du kan fortsætte med at læse om situationer og emner, vi kan tage op i terapien. Find det emne, der taler til dig og jeres forhold.
.png)
TRAVLT HVERDAG OG UDFORDRENDE KONTAKT
Det er nemt at komme væk fra nærvær og kontakt i en travl hver dag. Travlhed fører os væk - ikke kun fra kontakt med andre, men også fra kontakt med os selv. Vi kan ikke være i kontakt med andre, hvis vi ikke er i kontakt med os selv.
Når vi er i kontakt med os selv, giver vi plads til at mærke savn og længsel efter hinanden, og vi kan dele det med vores partner, således at vi er ikke alene i det.
Længsel og savn kan stå bag frustrationer, beskyldninger og udskamning.
Travlhed kan gøre, at vi lever et parallelt liv med vores partner, hvor vi har styr på det praktiske, men hvor vi samtidig føler os ensomme i parforholdet.
Parterapi kan hjælpe dig og din parter på to måder:
-
Ved at vedligeholde jeres forhold, så I ikke mister kontakten til hinanden (fordi der er en risiko for, at det kan være for sent at reparere) – f.eks. kan det hjælpe at tage par-tjek sessioner af og til for at holde øje med jeres forhold. Læs mere om, hvad et par-tjek er længere ned.
-
Ved at reparere og genoprette forbindelsen til hinanden, lære hvorfor I mistede kontakten, og hvad I kan gøre næste gang, det sker (fordi det kan ske igen – især hvis I vil have et langvarigt forhold).
ÆGTESKAB FØR FORÆLDRESKAB - NÅR MAN FÅR BØRN
Vores børn har det godt og trives, hvis vi, som voksne, trives. En stor del af vores trivsel kommer fra vores parforhold.
Det kan være provokerende at høre: “I skal prioritere jeres forhold før forælderskabet.” Hvad betyder det egentlig?
AT BLIVE FORÆLDRE er en kæmpe ændring for os selv, familielivet og parforholdet. Spændingen og glæden over, at en drøm går i opfyldelse, etableringen af vores egen familie, og samtidig manglen på energi, udmattelse, det store ansvar for et andet menneske – dit liv vil aldrig blive det samme.
Vores egne behov sættes til side og parforholdet kommer i anden række eller kan endda blive glemt. Vores fokus går til barnets behov, og vores følelse af værdi kommer fra vores forældrerolle. I starten er det naturligt - og det er også sådan det skal være - barnet har brug for al vores opmærksomhed. Med tiden er det nødvendigt at parforholdet også får plads.
Efterhånden, hvis balancen ikke genoprettes, og I ikke tager vare på jeres forhold – er der en risiko for, at I mister kontakten med hinanden, føler jer ensomme, og måske også bliver bitre i forholdet…
Det er vigtigt at prioritere at være sammen – ikke kun som forældre, hvor I primært taler om børnene, men også som partnere og mennesker (med egne behov, ønsker, drømme og længsler).
Parterapi kan hjælpe jer med at forstå, hvad overgangen fra at være to til at blive tre eller flere betyder for jeres lille familie. Det er vigtigt at mødes i udfordringerne og finde ud af, hvordan I støtter hinanden i at tilpasse jer jeres nye liv.
NÅR BØRNENE VOKSER OP, og ungdomsperioden begynder – er det en ny overgang for parret. Børnene bliver mindre afhængige af jer som forældre og I får mere tid til jer selv og til jeres parforhold. Denne periode kan være særlig sårbar. For os, forælder, betyder denne periode at give slip på vores barn:
-
at miste det lille barn og den relation, vi har haft indtil nu, og
-
at skabe ny måde at være i relation med vores barn.
Det kan være smertefuldt og er forbundet med sorg og savn.
Hvis I ikke har investeret i jeres forhold som partnere, kan I have skabt en usynlig mur mellem jer. Det kan være skræmmende at indse, og spørgsmål som: “Hvad skal der blive af vores forhold?” kan dukke op. Det kan føles som om, I ikke kender hinanden, det kan endda føles unaturligt at tale sammen, at bruge tid sammen – det kan føles, som om I ikke har noget at tale om, andet end børnene…
Parterapi kan hjælpe jer med at finde hinanden på ny, hvem I er som par, hvorfor I valgte hinanden, da I mødtes, og hvad er det der holde jer sammen.
ANDEN, TREDJE, FJERDE RELATION - NÅR DU OG/ELLER DIN PARTNER HAR HAFT DÅRLIGE ERFARINGER FRA TIDLIGERE RELATIONER
Det der kan ske, når man er i et giftigt eller dysfunktionelt forhold, hvor man har været udsat for smerte, er, at ens tillid til andre mennesker kan blive ødelagt. Som følge heraf kan det blive svært at føle sig tryg i et nyt forhold. Med dysfunktionelt eller giftigt forhold mener jeg et forhold, hvor du har oplevet at blive bedraget, psykisk manipuleret eller måske også fysisk misbrugt. Der kan være mange grader af toksicitet – nogle tydeligere, som fysisk misbrug eller trusler, og andre mere subtile, hvor det ikke er lige så åbenlyst.
Uanset om du og/eller din partner tidligere har haft ét eller flere disfunktionelle forhold, kan følgende ske i et nyt forhold:
-
Du og din partner kan komme til at gentage de samme mønstre. For eksempel, hvis det har været svært for dig at sætte grænser, og du har undgået konfrontationer og konflikter i dine tidligere forhold, er der stor sandsynlighed for, at du vil gøre det igen i dette forhold.
-
Hvis oplevelsen af at være blevet såret tidligere har ødelagt din tillid til andre, kan det blive sværere for dig at åbne op for din partner – selv hvis du ønsker det, og selv hvis forholdet er trygt. Dit system kan stadig være præget af de sår, du har fået, og du kan have svært ved at stole på, før du har fået bearbejdet og helet de sår.
-
Hvis du ikke har arbejdet med og bearbejdet de følelser, der kan følge med et tidligere forhold – som afmagt, frygt, svigt eller afvisning – er der stor risiko for, at disse følelser kan blive trigget i det nye forhold.
Parterapi kan hjælpe jer med at heale og bearbejde de oplevelser, I har haft i tidligere forhold. Det kan også hjælpe jer med at blive opmærksomme på de mønstre, I måske gentager, så I undgår at udspille usunde og giftige dynamikker.
Hvis I har været igennem en skilsmisse, og der er børn involveret, er det vigtigt at tænke over, hvordan I bedst kan håndtere kontakten med jeres eks-partner, børnene og jeres nye partner. Parterapi kan være et godt rum, hvor I kan dele jeres oplevelser og følelser omkring jeres forhold – med alle de komplekse følelser og situationer, det indebærer.
LANGVARIGT FORHOLD - LANGVARIGT ENGAGEMENT
Hvis I har været sammen i lang tid, har I sandsynligvis oplevet nogle af følgende udfordringer flere gange:
-
Over tid kan I begge have ændret jer, og måske har I taget forskellige veje i livet – der er en chance for, at I ikke har så meget til fælles, som I havde i begyndelsen.
-
Efter den første periode med den romantiske “blinde” forelskelse opdager I, at jeres partner virker forandret eller anderledes – det føles, som om I ikke rigtig kender hinanden.
-
Over tid (eller måske i skiftende perioder) kan I begge føle jer utilfredse, opleve, at jeres behov ikke bliver mødt i forholdet… konflikterne opstår – I skyder skylden på hinanden, og skammer jer måske over hinanden – I bliver trætte og overvejer at give op.
-
Livskriser kan komme på banen (og det vil de sikkert, hvis I vil have et langtvarigt forhold).
-
I bliver forældre og opdager, at I har forskellige værdier…
-
I finder ud af, at I ønsker forskellige ting – for eksempel, din partner vil have børn, og du ikke vil…
-
I bliver måske alt for afhængige af hinanden og mister noget af jeres egen selfstændighed – for eksempel kan I bliver ængstelige, hvis I skal træffe beslutninger alene, eller hvis I skal gøre ting selv.
-
I kan føle jer fastlåst i forholdet.
-
Måske føles det, som om der er en mur mellem jer, og at I lever to parallelle liv.
Det kræver engagement, mod og tålmodighed – og også hårdt arbejde – at være i et langvarigt forhold. I er hinandens livsvidner, har drømme, projekter og udfordringer sammen. Udfordringen er: Hvordan kan I blive ved med at være sammen uden at opgive jer selv for forholdet eller for den anden? Hvordan kan I opfylde jeres behov, drømme og interesser uden at miste kontakten til hinanden – uden at miste forholdet?
Parterapi kan have to mulige udfald:
Enten kan det hjælpe jer med at finde hinanden igen, så I ikke giver op på det, I har sammen. I vil lære at acceptere, at I er forskellige, og at det er okay, at I har taget forskellige veje. I kan lære at være uenige uden at skændes, og at omdanne konflikter til læring om sig selv og den anden.
Eller parterapi kan hjælpe jer med at træffe den svære beslutning om at gå hver til sit på en respektfuld måde, uden at bebrejde hinanden, være bitre eller konkurrere om, hvem der har lidt mest.
At navigere i og trives i et langvarigt forhold er et særligt vigtigt område for mig, fordi jeg selv har været i et forhold i over 20 år. Jeg kender det hårde arbejde og de udfordringer, det indebærer, og efter min erfaring er det hele værd.
PARTNER MED FORSKELLIGE KULTURELLE BAGGRUNDE
Jeg vælger at dedikere et kapitel til multikulturelle par, fordi min erfaring viser, at det kan spille en særlig rolle — især når der er store forskelle på, hvordan de to partnere tænker, og hvilke livsværdier de har.
Her er nogle af de ting, der kan kendetegne et sådant par, og måske kan du og din partner genkende nogle af dem:
-
Det berigende og det komplekse, der ligger i mødet med et flerfacetteret kulturelt baggrund.
-
Risiko for misforståelser.
-
Bekymringen for at blive dømt.
-
Bekymringen for at blive accepteret af din partners familie.
Hvis vi ikke er bevidste om, hvor vigtigt vores kulturelle værdier er for os, kan de blive årsag til konflikter, misforståelser og afstand i parforholdet.
Her kommer nogle eksempler. Der findes kulturer, hvor familien er grundstenen — hvor man føler sig af værdi i kraft af at være en del af en familie. I praksis kan det se ud som økonomisk hjælp til forældre og søskende, og det vil være forventet, at man har forsørgeransvar. På den anden side findes der kulturer, hvor udgangspunktet er dig som individ. Det betyder, at dine værdier styres af dine grænser, behov, drømme og ønsker, og dine beslutninger træffes ud fra dette. Dette kan skabe misforståelser og forskellige forventninger mellem dig og din partner om de beslutninger, I tager, og den prioritering, I foretager. Et simpelt dilemma som — skal jeg deltage i alle familiearrangementer, fordi det forventes i min familie — kan udvikle sig til en stor konflikt. Et andet eksempel, der kan skabe mange konflikter, er de forskellige synspunkter og værdier i forhold til opdragelse af børn.
I parterapi kan I blive opmærksomme på den indflydelse, jeres forskellige baggrunde har, og jeg er her for at hjælpe jer med at integrere forskellene. Med at integrere mener jeg at lære at tale om det på en respektfuld måde, at være OK med at være uenige, og ikke forsøge at fikse eller fjerne forskellene — men at acceptere dem som en naturlig del af jeres forhold.
LIVSKRISER
Der er perioder i livet, som rammes af krise. Den kan ramme os selv, vores partner eller hele familien. Det sker f eks. i forbindelse med dødsfald, sygdom, skift eller tab af arbejde, en diagnose. Krisen gør, at vi er særligt sårbare.
Krisen er som en overlevelse og det er også der, hvor vores overlevelsesstrategier kommer frem. Overlevelsesstrategier er de strategier, vi har lært som børn i vores oprindelige familie, og som har været nødvendige for, at vi kunne være i det miljø og relationer, vi havde dengang. Disse strategier kan være destruktive for parforholdet, fordi de kan skabe afstand mellem partnere, de kan føre til unødvendige konflikter.
Parterapi kan hjælpe med at gøre bevidst om disse strategier, om hvordan I bruger dem i parforholdet, og hvad kan I gøre anderledes.
Desuden kan parterapien hjælpe jer med at lære, hvordan I som partnere kan være i livskrisen sammen - hvordan livskrisen kan bringe jer tættere på hinanden i stedet for at skubbe jer væk.
HVAD ER ET PAR -TJEK?
Min erfaring er, at de fleste par kommer til parterapi, når tingene er gået i den forkerte retning, når de oplever problemer, eller når en eller begge partnere er blevet trætte og desperate.
Hvornår var sidste gang, I spurgte jer selv og hinanden, hvordan det går i/med jeres parforhold?
I par - tjek har I mulighed for at gå på opdagelse og tale med hinanden om, hvordan I har det med hinanden her og nu. I får hjælp til at gøre det på en nænsom måde, især hvis I ikke har haft den slags snakke i lang tid, og det kan være ret sårbart.
Par - tjek er en måde at passe på jeres parforhold - på samme måde som vi tager vores bil til mekaniker. Par - tjek giver mulighed for at skabe det trygge rum som er nødvendigt for at mærke og dele med sin partner, hvad der fylder nu i livet
Man behøver ikke at have problemer eller opleve udfordringer for at komme til et par-tjek.
HVORNÅR ER DET FOR SENT?
Måske kan du genkende følgende – I har mange konflikter, stemning tit opleves giftig, tilliden er væk, I begge føler jer usikre og bange, fastlåste og trætte, og sådan har det været længe nu.
Jeg ved ikke, om det er for sent, eller om I stadig kan redde jeres forhold. Hvis I vælger parterapi, må vi finde ud af det sammen.
Det kan gå begge veje. Enten finder I ud af, at begge ønsker at arbejde på forholdet og er villige til at sætte ind det hårde arbejde. Eller I opdager, at det er for sent, fordi der ikke er mere at reparere, eller I mangler energien, eller én af jer ikke længere ønsker at blive i forholdet – så må I give slip.
Under alle omstændigheder kan parterapi hjælpe jer begge med at tage ansvar for jeres egen del i forholdet. Hvis I vælger at arbejde på det, kan jeres forhold blive bedre. Hvis I vælger at gå hver til sit, kan I gøre det på en respektfuld og ansvarlig måde – uden at bebrejde eller skamme jer over hinanden.
Nogle gange opdager vi under parterapien, at den ene eller begge parter har brug for individuel terapi, før de er klar til at arbejde med forholdet.
AFSLUTNINGSVIS VIL JEG INVITERE JER TIL AT OVERVEJE FØLGENDE:
HVOR OFTE OG HVOR MANGE SESSIONER?
Det afhænger af, hvor komplekse udfordringerne er, jeres ressourcer hver især og som par, jeres engagement i arbejdet, der skal gøres, og de økonomiske muligheder.
Erfaringen viser, at jo mere komplekst problemet er, og jo senere I søger hjælp, desto flere sessioner kan der være behov for. I starten kan det være en gang hver anden uge (for nogle måske hver uge), men ikke mere end tre uger mellem sessionerne.
HVAD ER CHANCERNE FOR PARTERAPI?
Mange par spørger mig, om det vil hjælpe deres forhold – og ærligt talt kan jeg ikke give et helt sikkert svar på det i starten. Ingen kan det jo rigtig, før man er kommet ordentligt i gang.
Det jeg kan sige er, at jeg altid giver alt, hvad jeg har, i arbejdet. Men hvor godt det virker, afhænger af flere ting: hvor engagerede I er, hvor kontinuerligt I mødes, hvor seriøse I er med processen, evnen til at gennemføre de ændringer, vi arbejder med, og selvfølgelig også vores relation og den kontakt, vi har. Jo mere trygge og åbne I føler jer i terapien, desto bedre kan det gå. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden vurderer, hvordan det går – og det gør vi sammen hver 5. session.
Det er forskelligt fra par til par, hvornår man kan mærke de første forandringer og forbedringer.
HVORDAN VÆLGER DU DIN TERAPEUT?
Der er mange terapeuter derude, men desværre er ikke alle lige dygtige. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, at selv personer med korte kurser kan kalde sig terapeuter. Det kan derfor være svært at finde en god en – du vil være heldig, hvis du finder én ved første forsøg.
Mange har haft dårlige erfaringer og giver op efter et par forsøg.
En ting, du bør være opmærksom på, er, at vi ikke alle mener det samme med "terapi" – der findes mange forskellige skoler og retninger, hvor nogle er mere effektive end andre.
Mit råd er:
-
Tjek terapeuten – helst en, der er anbefalet.
-
Hvis det er muligt, så tag en uforpligtende samtale med terapeuten, inden I starter.
-
Selv hvis terapeuten er anbefalet, og I efter 3-4 sessioner føler, at arbejdet ikke giver mening, eller hvis én eller begge oplever, at I bliver misforstået, eller at der ikke er en god kontakt – så skift terapeut. Spild ikke tid og penge, og mist ikke håbet om, at parterapi kan hjælpe.
Du er velkommen til at booke en uforpligtende samtale med mig her:




