HVAD ER FAMILIETERAPI ?

​

Familieterapi er til dig og din familie, som ønsker en god relation til søskende, børn, forældre, også når det er svært. Til dig, som gerne vil turde at være åben og invitere de andre til at dele savn, sorg, tab, glæde, lykke..

Familieterapi kan være til gavn for nybagte forældre, familier med små børn, teenager familier, forældre med voksne børn, som har deres egen familier, skilte familier, sammenbragte familier mm...

​

Når et medlem af familien ikke trives, så trives hele familien ikke. 

​

Fokus i familieterapien er på relationer mellem medlemmer, hvad der sker her og nu i rummet, process (hvordan familien er sammen og hvordan der skabes plads til forskelligheder). 

​

BØRNENE I TERAPIRUMMET - HVORFOR BØRNENE SKAL INVITERES MED ?

​​

​

​

​

​

​​

​

​

​

​

​

​

"Det børnene ikke ved, har de ondt af" (Karen Glistrup). Når børn ikke får hjælp til at forstå det, de fornemmer og føler, vil de selv finde på en måde at forstå det på. Men det bliver en forståelse, som er fuld af tvivl, skam, skyld, angst og ensomhed. 

Terapirummet kan være det rum, hvor forældrene lærer at fortælle og tale med børnene om, hvad der sker i familien - om det er psykisk sygdom, stresssygemelding, skilsmisse, et nyt barn eller andet. Det er vigtigt, at børnene får hjælp til at skabe mening. 

​

Børnenes reaktioner er en vigtig kilde til, hvordan familien har det. Tit er der et barn, som er symptombærer af familiens disfunktionelle dynamik. Det er vigtigt, at forældrene hjælpes til at se det og tage ansvaret for familiens stemning og trivsel, ellers bliver den hos barnet. 

Det er meget givende, at barnet føler sig set og hørt samt at terapeuten hjælper forældrene med at se, hvad der ligger bag barnes reaktioner og adfærd. Barnet har gavn af at se, at terapeuten forstår og hjælper forældrene med at tage ansvar - kun på den måde kan barnet slappe af og give slip på at tage sig af familien/forældrene. 

​

Det er forståeligt, at forældrene bliver urolige/usikre, når de hører, at børnene skal være med i terapi. 

I kan læse mere om, hvorfor det er vigtigt at børnene er med i familieterapi her. 

​

Børnene behøver ikke at være med hver gang. Det er vigtigt, at de er med til den første samtale og til den sidste. Afhængig af problematikken, børnenes alder og andre faktorer kan forløbet tilrettelægges således, at det er til gavn for den enkelte familie.

​

SKILTE FAMILIER 

​

Det er almindeligt at blive skilt i dag. Det kan føre til, at man kan overse hvad skilsmissen betyder, både for børn og voksne. Uanset hvor gode forældrene er til at samarbjede, betyder skilsmissen et tab - der er behov for plads til at være vred, ked af det, bange.

For børnene - tab af forældrene sammen og en familie.

For de voksne - tab af familien, af drømme for fremtiden, af en partner.

​

Savnet efter forældrene sammen, savnet efter den anden forældre vil altid være der. Det er endnu sværere, hvis forældrene ikke kan tale sammen eller der er dårlig stemning og spændinger mellem dem - det er traumatiserende for børnene at leve i en kampzone. 

​

Hvis man har truffet beslutningen, så kan man i terapirummet lære at tale med børnene og med hinanden om den kommende skilsmisse.

Hvis man er allerede skilt, så kan forældrene lære at tale sammen og med børnene om, hvordan det er for alle at leve med de livsvilkår.​

Hvis parret endnu ikke har truffet beslutningen, men står midt i processen - så skal parret i parterapi arbejder med det og først når de har taget beslutningen,, kan børnene inviteres med ind i terapirummet. 

​

BONUS - SAMMENBRAGTE FAMILIER

​​

Bonusfamilier er et komplekst puslespil af relationer.

 

Nogle ting, der kendetegner dem, er følgende:

• Ikke alle har kærlighedsforhold til hinanden i den nye familie – de voksne har valgt hinanden, men børnene har hverken valgt den nye bonusforælder eller deres nye søskende. Derfor kan der være forskellige forventninger til hinanden i forhold til en “almindelig” familie.

• Den nye familie bygger ofte på sorg, fordi familien er dannet efter et opløst forhold, på en familie, der ikke længere eksisterer, og drømme, der er tabt. Derfor vil tab og savn – især for børnene – ofte være en del af billedet.

• Som voksen skal man også forholde sig til den tidligere partner.

• Som barn skal man forholde sig til den nye bonusforælder og dennes børn.​

​​

Som bonusforælder kan man være i tvivl i starten, hvordan man skal forholde sig til partnerens børn. Hvad kan man egentlig forvente af børnenes? Hvilken rolle skal man have? Kan man stille krav til dem eller eller er det kun den anden der kan det?

​

Hvis man selv ikke har børn, kan det være svært som partner at acceptere, at den anden prioriterer sine børn. Man kan føle sig tilsidesat eller ikke prioriteret, og det kan være udfordrende at finde sin plads. Man kan nemt komme til at føle sig udenfor, især når man er sammen med sin partner og dennes børn.

 

Hvad hvis man ikke kan lide hinandens børn?
Hvad sker der, når I får et fælles barn? Så bliver kompleksiteten endnu større…

 

Som den anden partner med børn kan man føle sig i klemme mellem sine egne børn og den nye partner, hvilket kan være svært. Man vil gerne gøre alles tilpas, men det er ikke altid let.

 

Når man forventer, at alle skal have det godt og hygge sig, kan det være svært at give plads til dem, der ikke har det sådan. Nogle gange vil man bare gerne have, at det skal være hyggeligt, og fokusere på sjove aktiviteter sammen – men det betyder ikke, at alle altid har det lige godt.

​

Det er det voksnes ansvar at bygge en relation til børnene. Det tager tid, fordi der er en kompleksitet, som almindelige familier ikke har. Det kræver respekt for alles grænser og et forståeligt tempo i accepten af den nye familie.

​

Det er vigtigt at skabe plads til at tale om de komplekse livsvilkår og svære relationer i den nydannede familie. Familieterapi kan være et trygt rum, hvor alle kan blive set og få hjælp til at komme til orde og forstå, hvordan de har det i den nye familie.

​

FAMILIETJEK

​

Hvordan vi har med hinanden i vores familie. Ligesom par-tjek, kan familietjek være en mulighed for at stoppe op og give plads til hvert medlem med det der fylder her og nu. Det er også en mulighed for børnene, for at lære at det er ok at tale om tingene i vores familie, at det er ok at være sig selv, at man er af værdi for familien samtidig med at alle lytter og giver plads. 

​

Mange gange tænker forældrene, at børnene ikke behøver at vide noget om frustrationer, som fylder fra noget, som ikke har med familien at gøre, f. eks. arbejdsrelateret. Men vi ved, at alle medlemmer kan mærke og fornemme, så selvom det der fylder ikke kommer direkte fra familielivet, det er med til at påvirke de andre og selve relationen til de andre. 

​

Under familieterapien kan vi opdage, at parret skal tage sig af nogle udfordringer i parforholdet uden at børnene er til stede. Så parterapien kan være en del af familieterapi forløbet. Læs om parterapi her.

​

FORÆLDRERÅDGIVNING - BØRNENES REAKTIONER ER EN INVITATION 

​

Alle børn er kompetente, dvs. at de med deres reaktion, fortæller os noget om, hvordan de har det, og hvordan det går i vores relation til dem. Det er derfor, der altid er en mening med, hvordan de reagerer, selvom det kan opfattes uhensigtsmæssigt fra vores side.

​

Det kan være nødvendigt, at vi tager os af nogle afgrænsede problematikker, fordi der er behov for konkret råd og vejledning i forbindelse med f. eks.: 

- tilbagevendende konflikter som bliver til negativ stemning, især om morgenen, aftenen og/eller ved måltider

- kommunikation og personligt sprog - forældrenes opfattelse af, at barnet ikke hører efter

- afgrænsning - den svære kunst at sige nej

- aggression - vrede, frustration, irritation - hos børn og voksne 

- samarbejdet med institutioner 

​

FOR UNGE MED DEPRESSIVE/ÆNGSTLIGE TILSTANDE SOM ISOLERER SIG I HJEMMET OG DERES FAMILIER​​​​​​​​​​​​​​